Fødselsår: 1977
Hjemland: Tyskland
Hvordan kom du i gang med at spille musik, og hvorfor faldt valget på netop kontrabassen?
Jeg startede som 4-årig med at spille klaver og prøvede at spille flere forskellige instrumenter, inden jeg blev optaget af kontrabassen som 13-årig. Det var ikke mindst Carl Orff's Carmina Burana, som inspirerede mig til at forelske mig i kontrabass(ist)en, men jeg elsker mangfoldigheden ved mit instrument.
Hvor har du studeret og sidenhen arbejdet, inden du kom til Aalborg Symfoniorkester?
I min skoletid på Steinerskolen tog jeg en uddannelse som snedker. Efter endt skoletid studerede jeg instrumentalmusik/kontrabas ved Folkwang Hochschule Essen hos Professor Niek de Groot. Under studietiden deltog jeg i masterclasses med Wolfgang Güttler og Libero Lanzilotta, og deltog i det hollandske Nationaal Jeugd Orkest i 2002.
I 2003 absolverede jeg instrumental-diplom og vandt førsteprisen af musiksommeren i Dozza, Bologna, Italien.
I 2004 var jeg del af Lucerne-Festival-Academy-Orchestra 2004 under Pierre Boulez.
I 2005 blev jeg mor, og i 2006 afsluttede jeg mit kontrabasstudium med solisteksamen.
I 2007 vandt jeg kontrabas-konkurrencen i Aalborg Symfoniorkester. Inden jeg blev fastansat som tutti-bassist i 2008, spillede jeg som 2.Solobassist i Philharmonisches Orchester Hagen og som Solobassist i Folkwang Kammerorchester Essen. Jeg var vikar i Sinfonieorchester Aachen og Trondheim Symfoniorkester.
Hvad er din største musikalske oplevelse?
Mine største musikalske oplevelser i forbindelse med aktiv orkesterspil var at være en del af Harrison Birtwistle's Earthdances, ligesom at være en del af Einojuhani Rautavaara's Cantus Arcticus, og ikke mindst at spille sammen med Aalborg Symfoniorkester og STING.
Hvad er dit eget favorit-musikstykke, og hvorfor?
Jeg beundrer STING, men også bassisten & sangeren Esperanza Spalding.
Ellers foretrækker jeg instrumentalmusik og lytter gerne til orkestermusik, delvist som forberedelse til projekter.
Når du ikke spiller musik, hvad holder du så af at bruge din tid på?
Når jeg ikke spiller musik nyder jeg livet sammen med min datter Lisa.