Fredag og lørdag var Aalborg centrum for konferencen ”Symfonisk Pædagogik”. Her mødtes forskere, musikere, producere, musikskolefolk, konservatorier, studerende – ja repræsentanter fra snart alle instanser, der har interesse i og ansvar for formidling af klassisk musik til børn. Det blev to meget intense og inspirerende dage, fyldt med interessante oplæg og engagerede mennesker.

Fredagens program var planlagt af Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning. Her var nordmanden, Tony Valberg først på talerstolen med et meget interessant og inspirerende indslag om forskellige typer formidlingskoncerter: deciderede dannelseskoncerter over dialog- og oplevelsesorienterede koncerter til mere relationelle koncerter, hvor det er mødet mellem barnet og kunsten, der er i centrum.

Hele ideen med konferencen var at sætte fokus på innovative og spændende tiltag – ikke bare udenlands, men også her fra vores egen andedam. Fredag eftermiddag gav derfor smagsprøver på danske initiativer og projekter.
Klaus Gjede fra Young Care fortalte om det omfattende orkesterprojekt, der er sat i værk for at støtte socialt udsatte børn gennem musikalske aktiviteter. Et meget prisværdigt og succesfyldt initiativ, som forhåbentlig kan give nogle børn med hårde livsvilkår indhold og mening med tilværelsen.

Efterfølgende kom Ebbe Høyrup fra LMS (Levende Musik i Skolen) på talerstolen og kunne fortælle om deres arbejde med skolekoncerter rundt om i hele landet.

Herefter stod der opera på programmet. Kaja og Niels Pihl, som i 30 år har spillet børneopera i Musikteatret Undergrunden, kom på scenen. De fortalte og gav smagsprøver på flere af deres forestillinger. Det var både inspirerende, underholdende og dejligt at blive bekræftet i, at opera for børn både kan være flot, gribende og absolut ikke uden humor.

Det var som sagt en dag med mange – og meget forskellige – indslag. Dette fremstod tydeligt ved eftermiddagens sidste tre oplæg. Mads Bille fortalte om opbygningen og udviklingen af Den Jyske Sangskole – med nederlag og sejre – og om den inspiration, han har fra sporten og deres talentudviklingsprogrammer. Herefter fulgte Connie Rasmussen, som berettede om projektet Max Musik i Odense, hvor de forskellige kulturinstitutioner er gået sammen om at fylde en helt almindelig folkeskole med musik. Det bliver spændende at følge denne udvikling, som forhåbentlig kan sprede sig til andre dele af landet.

Dagen blev rundet af ved Mogens Christensen, som tog udgangspunkt i sit musikformidlende arbejde med det formål at få børn til at lytte og beskæftige sig med klassisk musik. Han understregede hvor langt, man rent faktisk kan komme ved at anerkende, at børn godt kan forstå og følge begreber som form og tonekvalitet , uden at det nødvendigvis skal pakkes ind i pædagogiske tiltag og rytmiske omskrivninger. Den klassiske musik bør være nok i sig selv.
Lørdagens program var arrangeret af Aalborg Symfoniorkester, som også satte dagen i gang med et brag, da de sammen med Sigurd Barrett, Nikolaj Hansen og Michael Bojesen som dirigent gav koncert. Der var fest og farver, og både solister og orkester høstede velfortjent bifald. Som Sigurd sagde ”Det var sjovt at spille børnekoncert uden børn”. Sigurd og Nikolaj fortalte efterfølgende om deres tanker og ideer bag udviklingen af tv-udsendelserne ”Sigurd og Symfoniorkestret”.

Resten af formiddagen var helliget inspiration fra Berlin. Catherine Milliken, som i mange år har været leder af Berlinerfilharmonikernes undervisningsprogram, fortalte om dette fantastiske orkesters mange initiativer og projekter indenfor området. Det er imponerende og inspirerende, og selvom næppe mange danske orkestre hverken har ressourcer eller mandskab til at lave så store satsninger, kan man altid blive inspireret og bruge dette til at udvikle egne initiativer.

Det samme gjorde sig gældende, da David Wallace fra New York Philharmonic efter frokost overtog talerstolen. Han fortalte om orkestrets skolekoncertprogram samt om organiseringen af den særlige stab af undervisere/musikere, der står for denne undervisning. Nedenstående billede viser de ”guidelines”, der ligger til grund for deres formidling til børn. Her man kan måske overveje, om denne model for udvikling af koncerter ikke uden videre kan overføres til alle typer af koncerter med et pædagogisk sigte – hvad enten det er til børn eller til den store gruppe af voksne, som af forskellige årsager ikke har oplevet den klassiske musiks fantastiske univers.
Malmö Symfoniorkester er i den heldige situation, at de har to pragtfulde piger ansat både som musikere og børnekoncertproducenter. De kom med sjovt og berigende oplæg om orkestrets børnekoncerttilbud – herunder om Nallekoncerterne, som i øvrigt har været inspiration til udviklingen af Aalborg Symfoniorkesters maskot, Chopingo, og hans univers.

Konferencen blev på fineste vis afrundet af Thomas Sandberg. Som uddannet slagtøjsspiller fra konservatoriet og performer tog han udgangspunkt i den meget omsiggribende tendens til at sætte musik i bås. Rytmisk kontra klassisk, kunstmusik kontra pædagogik. Ved hjælp af diverse elektronik fik han afsluttet konferencen som et polyfont enmandsorkester.

Tilbage bag skrivebordet er indtrykkene og tankerne ved at bundfælde sig. Min egen personlige oplevelse har selvfølgelig også været præget af de mange praktiske opgaver, der er, når man står som arrangør. Den del forløb nu fint – også takket været gode kræfter i baglandet samt Aalborghallens professionelle stab.

Når jeg ser bort fra det, er der to centrale punkter, der har gjort indtryk på mig:
1. Det er tydeligt, at der har været et behov for at samle denne gruppe mennesker – Aalborghallen sydede, kontakter på tværs af landegrænser blev skabt, og ideer og visioner fløj over bordene. Jeg håber, at alle de gode intentioner om en gentagelse af arrangementet bliver en realitet – enten her i Aalborg igen eller et andet sted. Behovet er der!

2. Konferencens bredde var for mig at se også styrken. Der blev givet så mange forskellige bud på og holdninger til formidling af klassisk musik til børn. Deltagerskaren kom med en baggrund i meget forskellige arbejdsområder og vilkår. Der er selvfølgelig forskel på, om man er studerende på seminariet og efterfølgende skal ud og undervise i den danske folkeskole, eller om man arbejder med eliten indenfor klassisk musik i Berlin eller New York. Det betyder dog ikke, at man ikke kan få noget ud af hinanden. Der var ikke et af oplæggene, som jeg følte, at jeg ikke kunne bruge i mit eget arbejde. Det kan godt være, at jeg ikke var enig i de holdninger eller den måde, de forskellige oplægsholdere greb tingene an på, men det er i sig selv også en erfaring, jeg kan bruge i mit virke.

Tak for stor opbakning til alle, der deltog, og som bidrag til at gøre disse dage spændende, indholdsrige og tankevækkende!

Mette Storgård Jensen, pædagogisk medarbejder