logo
KONTAKT    JOBS    NYHEDSBREV    SPONSORER    INTRANET    E-SHOP
facebook-icon
youtube-icon
Navn:

Arly Wehner

Job:
Kontrabas
Personprofil:
Fødselsår: 1949
Hjemland: Danmark

Hvordan kom du i gang med at spille musik, og hvorfor faldt valget på netop kontrabassen?
Jeg startede med at spille trompet i en drengegarde, fra jeg var ni, til jeg var 16 år, et orkester jeg var på mange udenlandsturneer med. Men tubaens basfunktion i orkestret var mere interessant for mig end melodilinjen. Da der senere, da jeg var omkring 14 år var en mulighed for at få kontrabasundervisning og i forlængelse af det spille i et strygeorkester, startede jeg på det. Jeg havde forinden eksperimenteret med at bygge forskellige kontrabasser med kun en streng! Til skolefester gjorde de god fyldest.

Hvor har du studeret og sidenhen arbejdet, inden du kom til Aalborg Symfoniorkester?
Jeg har studeret på Vestjysk Musikkonservatorium og Nordjysk Musikkonservatorium, hvor jeg afsluttede med diplomeksamen i 1975. Min første og eneste ansættelse er Aalborg Symfoniorkester fra 1971. Jeg har spillet i utallige kirkemusikalske sammenhænge i tidens løb i forskellige ensembler, assistentvirksomhed i danske symfoniorkestre, samt fast medlem af Nordjyske Strygere i ti år. Desuden har jeg spillet jazz i bigbands og mindre grupper. Jeg har akkompagneret bl.a. Etta Cameron, Hanne Boel, Trille, Dorthe Kollo, Erik Grip, Allan Botschinsky, Holger Laumann, Ann Farholt og Gustav Winckler. Endvidere kabaret med Karen Lise Mynster og Henrik Kofoed.

Hvad er din største musikalske oplevelse?
Mine største musikalske oplevelser har været, da jeg som ung i en årrække spillede barokmusik med Wim Ten Have, koncertmester i Hilversums Radiosymfoniorkester og medlem af de ansete og velestimerede barokensembler Frans Brüggen Consort og Leonhart-Consort. Denne barokstil med generalbas havde og har stadig min store interesse.

Hvad er dit eget favorit-musikstykke, og hvorfor?
Mit favoritmusikstykke, tror jeg, er Brahms' 4. symfoni. I øvrigt mener jeg, at hvis man er engageret i det, man spiller, vil alle værker være favoritstykker.

Når du ikke spiller musik, hvad holder du så af at bruge din tid på?
Familie, natur, skiløb (alpint og langrend), kunstudstillinger, flugtskydning og jagt. Rejser, bl.a. til London og Norge
Stort foto:

KONTAKT OS:

Aalborg Symfoniorkester

Kjellerupsgade 14

9000 Aalborg

T: 98 13 19 55 (10-15)

E-mail: info@aalborgsymfoni.dk

BILLETTER:

Aalborg Kongres & Kultur Center

billet@akkc.dk

+45 99 35 55 66 

akkc.dk

 

billetnet.dk

+45 70 15 65 65

FØLG OS:

Facebook

YouTube