mobile_menu_on.png
mobile_search_on.png
DATO / TID:
Koncertdato:
25. august 2022
Kl. fra::
kl. 19:30
ENTRE:
Entre:
200
STED:
Sted detaljer:

Koncertsalen

Musikkens Hus

Musikkens Plads 1

Aalborg

Titel:
PROMENADEKONCERT
Beskrivelse:

Promenadekoncerten er en skøn tradition, der på festlig vis afslutter sæsonen og med pomp og pragt lægger op til sæson 2022/23. Igen i år skal vi opleve et veloplagt Aalborg Symfoniorkester, der under ledelse af den amerikanske dirigent Clark Rundell fører os gennem en aften fyldt med kendt og elsket musik.

I år præsenterer vi et varieret program af internationale værker –bl.a. kan publikum glæde sig til en overraskelse fra det skotske højland. Denne aften har vi også fornøjelsen af at præsentere årets vinder af Det Jyske Musikkonservatoriums Solistkonkurrence.


Velkommen til en farverig og festlig musikalsk aften!

Katrín Birna Sigurðardóttir, cello
Islandske Katrín Birna Sigurðardóttir er bare 19 år og var som 1. års studerende en af vinderne ved Det Jyske Musikkonservatoriums interne solistkonkurrence, der giver ret til at spille som solist ved en koncert med enten Aarhus Symfoniorkester, Randers Kammerorkester eller Aalborg Symfoniorkester. Det bliver det nordjyske publikum, der får fornøjelsen af det unge talent ved dette års promenadekoncert, hvor hun er solist i to værker af Dvorák. Katrín Birna Sigurðardóttir begyndte at spille cello som femårig i den lokale musikskole i Selfoss. I 2021 kom hun til Danmark for at studere på Det Jyske Musikkonservatorium hos professor Henrik Brendstrup. I april vandt hun solistkonkurrencen, som nu fører hende til Aalborg.

Robert Jordan, sækkepibe
Robert Jordan er én af Storbritanniens førende sækkepibesolister. Han har stået på scenen i Royal Albert Hall, han har spillet – og indspillet - med en række store britiske orkestre og en del internationale, blandt dem Hong Kong Philharmonic. Promenadekoncerter er ikke fremmede for Robert Jordan, der blandt andet har været solist ved BBC Folk Prom på nationalt tv og indtaget rollen som the lone piper ved BBC Proms in the Park – Hyde Park i London – foran 40.000 tilskuere. Nu gæster han for første gang Aalborg, hvor han er solist i ”An Orkney Wedding with Sunrise”.

Clark Rundell, dirigent
Med et repertoire, der spænder over flere kontinenter, århundreder og ikke mindst stilarter har basunisten og dirigenten Clark Rundell etableret sig som en meget alsidig og efterspurgt herre, der er kendt for at tage nye udfordringer op – hvad enten der skal arbejdes med store orkestre eller små ensembler. Han har dirigeret og arrangeret alt fra symfoniske koncerter og operaer til jazz og tværmusikalske projekter, og han er særligt engageret i arbejdet med unge talenter og er professor i direktion på Royal Northern College of Music in Manchester, lige som han har et tæt samarbejde med Netherlands Orchestral Academy. Promenadekoncerten er hans første optræden med Aalborg Symfoniorkester.

2012 billet link betinget:
Læs cv og program (link):
NÆSTE KONCERT:
Find næst kommende klikbar:
Foto - detaljeside:
PROMENADEKONCERT
Medvirkende:

Dirigent: Clark Rundell
Robert Jordan, sækkepibe
Katrín Birna Sigurðardóttir, cello

HVIS DU VIL VIDE MERE:
AAB CD:
Lån musikken på CD
AAB DVD:
AAB Bøger:
AAB Wikipedia:
AAB Bibzoom:
AAB Hjemmeside:
AAB Youtube:
Se video
AAB E-resurse:
Læs mere på Oxford Music Online