AFLYST GRUNDET MYNDIGHEDERNES SKÆRPEDE RETNINGSLINJER
Det er med stor beklagelse, vi må meddele, at Nytårskoncert 2021 desværre må aflyses. Det sker som følge af myndighedernes forlængelsen af de nuværende corona-restriktioner, som gør at Musikkens Hus må holde lukket til og med den 17. januar..
Alle billethavere er blevet kontaktet direkte på mail med information om refundering.
Vi beklager den skuffelse, som aflysningen måtte medføre, men det vigtigste er naturligvis, at vi lytter til myndighederne og passer godt på hinanden.
Derfor sætter vi også stor pris på den enorme forståelse, som vi hele året er blevet mødt af hos jer gæster.
Tusind tak for det og på gensyn.
Du kan også læse mere om Covid-19 og aflysninger her.
Nytårskoncerten byder på ikke mindre end tre af Danmarks største mezzosopraner. De har hver for sig skabt en stor karriere indefor operaverdenen. De er ikke blot de mest efterspurgte, men også de mest alsidige sangerinder. Og netop alsidigheden har bragt dem sammen i dette program.
Ud over at møde dem som klassiske sangerinder når de synger Mozart og uddrag fra Carmen, skal vi også høre dem synge de swingende The Andrew Sisters og vores egen Karen Jönsson og Kai Normann Andersen.
Koncerten er på turné i Nordjylland følgende steder:
Fr. 08.01.21 kl. 19.30 Teatersalen i Nykøbing Mors
Lø. 09.01.21 kl. 15.00 Arena Himmerland i Støvring
Dirigent: Henrik Vagn Christensen
Solister: Tuva Semmingsen, Andrea Pellegrini og Signe Asmussen
KONTAKT OS:
Aalborg Symfoniorkester
Musikkens Plads 1
9000 Aalborg
CVR: 44 40 00 14
T: 98 13 19 55 (10-15)
E-mail: info@aalborgsymfoni.dk