Amerikanske komponister
Vi er klar med flag og højt humør, når det igen er tid til den årlige promenadekoncert. I år inviterer vi til festlig fejring af amerikansk musik, men der bliver selvfølgelig også plads til de sædvanlige favoritter, som vi kender dem fra The Last Night of the Proms – ikke mindst Elgars berømte værk Pomp and Circumstance.
Fra det amerikanske kontinent henter vi værker af komponister som Leonard Bernstein og Aaron Copland – blandt andet sidstnævntes værk Hoedown fra balletten Rodeo. Der bliver også plads til John Williams, som har skrevet andet end filmmusik. Da Los Angeles i 1984 skulle være vært for de olympiske lege, var det nærliggende at bede bysbarnet Williams om at komponere et værk. Det blev til Olympic Fanfare and Theme, som vi også kan se frem til at høre denne festlige aften.
På dirigentpodiet i år står britiske James Burton, og solisten finder vi vanen tro blandt finalisterne i Det Jyske Musikkonservatoriums solistkonkurrence. I år er det violinisten Aoi Tomioka.
Aoi Tomioka begyndte sine studier på Det Jyske Musikkonservatorium i 2017 og er i øjeblikket solistklasse-studerende hos professor Mo Yi og Nicolas Sublet. I studietiden har hun ofte være koncertmester i konservatoriets orkester, og i 2023 optrådte hun desuden som solist med strygeorkestret. Hun er en alsidig musiker med en bred vifte af aktiviteter – fra solokoncerter til ensemblespil i det Aarhus-baserede Ensemble Hermes, ligesom hun lejlighedsvis også assisterer i orkestre rundt om i Danmark. Hun er desuden en del af Trio Serene, som blev etableret i 2023.
I øjeblikket spiller Aoi Tomioka på en violin fra Harby Fonden, venligst udlånt indtil foråret.
Medvirkende
Dirigent: James Burton
Solist: Aoi Tomioka, violin
Aalborg Symfoniorkester
KONTAKT OS:
Aalborg Symfoniorkester
Musikkens Plads 1
9000 Aalborg
CVR: 44 40 00 14
T: 98 13 19 55 (10-15)
E-mail: info@aalborgsymfoni.dk