mobile_menu_on.png
mobile_search_on.png

DATO / TID:

Koncertdato:
28. oktober 2023
Kl. fra::
kl. 11:00

ENTRE:

Entre:
Voksne 150 kr. Børn under 14 år: 50 kr.

STED:

Sted detaljer:
Koncertsalen
Musikkens Hus
Musikkens Plads 1
9000 Aalborg
Titel:

Børns eventyrlige verden

Beskrivelse:

Medvirkende

Dirigent: Magnus Fryklund

Solist: David Munk Nielsen, klaver

Konferencier: Jesper Mikkelsen

Aalborg Symfoniorkester


Eventyrmusik og robotkameraer


Der er musik fra flere kendte og elskede eventyr – og så er der en klaverkoncert, hvor robotkameraer filmer pianistens imponerende leg hen over tangenterne tæt på, så man virkelig får en fornemmelse af, hvad han laver. Musik og eventyr kædes sammen af Aalborg Symfoniorkesters egen børne- og ungeproducent Jesper Mikkelsen i en snak om hekse, prinsesser og troldmænd. Koncerten, der henvender sig til børn fra 8 år og op, varer en lille times tid. Bagefter kan børnene i selskab med deres voksne ganske gratis fornøje sig med at skære græskar eller blive ansigtsmalet i Foyeren i Musikkens Hus.


Børns eventyrlige verden er titlen på koncerten, hvor Aalborg Symfoniorkester spiller musik fra blandt andet Aladdin (Carl Nielsen), Tornerose (Tjajkovskij) og Troldmandens lærling (Dukas). Hovedværket denne lørdag formiddag er Dohnanyis Nursery Song – bedre kendt som Twinkle Twinkle Little Star – eller på dansk Alfabetsangen.


A – B – C – D – E – F – G

Man nynner næsten straks med. Hvad enten det er Alfabetsangen eller Twinkle Twinkle Little Star, så er melodien den samme. Den stammer oprindeligt den franske børnesang Ah! vous dirai-je, maman fra 1761. Senere har Mozart leget med den, og ved koncerten her skal vi høre den ungarske pianist Ernst von Dohnányis version fra 1914.


Det er en 22 minutter lang klaverkoncert med flere variationer over melodien, hvor komponisten virtuost varierer disse få toner og leger med dem – til tider også i dialog med orkestret.  Dohnányi gav med et glimt i øjet værket undertitlen ”Til glæde for venner med humor, til irritation for andre”.


Små robotkameraer filmer og er med til at give en helt særlig oplevelse af klaverkoncerten, der spilles af David Munk Nielsen.

Magnus Fryklund dirigerer, og Jesper Mikkelsen er konferencier.


Koncertprogram


Engelbert Humperdinck: Hans og Grete: Hekseridt

(ca. 4 min)


Ernö Dohnányi: Variationer over en børnesang, op.25

(ca. 22 min)


Peter Tjajkovskij: Tornerose: Vals

(ca. 5 min)


Carl Nielsen: Aladdin-suiten: 5.sats - Torvet i Ispahan

(ca. 3 min)


Paul Dukas: Troldmandens lærling: orkesterscherzo

(ca. 5 min)


Aldersgruppe: Fra 8 år

Varighed: 60 min. uden pause


2012 billet link betinget:
Læs cv og program (link):

NÆSTE KONCERT:

Find næst kommende klikbar:
Foto - detaljeside:
Børns eventyrlige verden
Medvirkende:



Foto/Video

HVIS DU VIL VIDE MERE:

AAB CD:
AAB DVD:
AAB Bøger:
AAB Wikipedia:
AAB Bibzoom:
AAB Hjemmeside:
AAB Youtube:
AAB E-resurse:
Læs mere på Oxford Music Online