mobile_menu_on.png
mobile_search_on.png
Navn:

Michael Hübner

Job:
Violin
Personprofil:
Fødselsår: 1958
Hjemland: Dansk

1. Hvordan kom du i gang med at spille musik, og hvorfor faldt valget på netop violinen?
Min mor var meget musikinteresseret og var en glimrende amatørpianist. Hun spillede blandt andet klavertrio med violin og cello en gang om ugen derhjemme. Vi havde også mange klassiske plader derhjemme, så det var helt naturligt for mig, at jeg skulle spille et instrument. At det blev violinen skyldes måske omtalte klavertrio, og at min storebror også spillede violin.

2. Hvor har du studeret og sidenhen arbejdet, inden du kom til Aalborg Symfoniorkester?
De første 16 år af mit liv boede vi i København. Her havde jeg Gunnar Sigerstrøm og senere Børge Madsen fra det Kgl. Kapel som lærere. Senere flyttede vi til Vendsyssel (Hørmested!), hvor jeg en kort overgang havde Børge Pehrson, der var seminarielærer i Hjørring, inden han fik sendt mig ned til ”Basse” i Ålborg. Svend Børge Jensen, eller Basse som han blev kaldt, var koncertmester i Aalborg Symfoniorkester og lærer på konservatoriet. Ham gik jeg hos som privatist i omkring 5 år, indtil jeg i 1982 vandt en stilling i Aalborg Symfoniorkester. Mens jeg gik hos Basse, spillede jeg blandt andet på Aalborg Teater og var koncertmester i Jørgen Skyttegårds ”Nordjysk kammerorkester.”

3. Hvad er din største musikalske oplevelse?
Det må nok være kort tid efter, jeg blev ansat, hvor vi spillede Tjajkovskijs Pathetique-symfoni. Tænk, at sidde der og spille en symfoni man bare var helt vild med. Det var stort.

4. Hvad er dit eget favorit-musikstykke, og hvorfor?
Det er lidt ligesom at spørge, hvad ens livret er, når man nu bare er vild med mad. Det er svært at svare på, men når jeg hører Mozart, synes jeg igen og igen, at det er det mest fantastiske, der er skrevet.

5. Når du ikke spiller musik, hvad holder du så af at bruge din tid på?
Vi bor på en lille gård udenfor Aalborg, hvor jeg elsker at bygge om og vedligeholde. Vi har også lidt fåreavl, så vi kan få noget godt lammekød. Så har vi en sejlbåd (jeg har Yachtskipper eksamen af 3. 2. og 1. grad), som vi de sidste 23 år har sejlet sommerferieture i. Da børnene var små (2 dejlige piger), var de selvfølgelig med, men nu er det bare min søde kone og jeg, der tager afsted. Om efteråret går jeg lidt på jagt, og om vinteren er det på med skiene og ned af de østrigske alper. Jeg har ikke en Facebook-profil :-)
Stort foto:

KONTAKT OS:

Aalborg Symfoniorkester

Musikkens Plads 1

9000 Aalborg

CVR: 44 40 00 14 

T: 98 13 19 55 (10-15)

E-mail: info@aalborgsymfoni.dk

youtube_icon.png
facebook_icon.png

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.