mobile_menu_on.png
mobile_search_on.png

Aalborg Symfoniorkester i Musikkens Hus, Aalborg, august 2020


orkester_sal_coronatid


vedrørende COVID-19

I Aalborg Symfoniorkester glæder vi os over at være i gang med den nye sæson, hvor vi atter kan byde velkommen til koncerter i Musikkens Hus. Samtidig ved vi godt, at der kan være bekymringer om fremtiden – men hos os kan du trygt købe billetter.


Coronatiltag i Musikkens Hus

Din sikkerhed har førsteprioritet, når vi åbner dørene til Musikkens Hus. Derfor har vi iværksat og intensiveret en række tiltag, som mindsker smitterisikoen og sikrer god afstand mellem vores gæster.


Intensiv rengøring
Hele huset rengøres intensivt flere gange dagligt og naturligvis imellem alle arrangementer. Det gælder både offentlige arealer, sale og toiletter, ligesom dørgreb og øvrige kontaktflader renses og afsprittes ekstra hyppigt.


Udskiftning af luft
Luften i salene udskiftes mellem alle arrangementer. Luften bruges ikke til varmegenvinding, men udskiftes helt, således du altid indånder frisk luft, når du tager plads i Koncertsalen eller Intimsalen.


UV-ventilatorer
Også ventilatorer med UV-lys hjælper med at rense luften. Northern-Light hedder teknologien, der sikkert og effektivt fortynder virus i luften og dermed sænker risikoen for smitte.


God hygiejne
Flere steder i Musikkens Hus er der opstillet standere med håndsprit. Dette opfordrer vi vores gæster til at bruge, ligesom personalet sørger for ekstra god hygiejne og begrænser fysisk kontakt. Af samme årsag er der opsat plexiglas ved skranken i Billetkontoret. 


Ekstra afstand
Ved alle arrangementer overholder vi naturligvis alle afstandskrav og kvadratmeterkrav. Ved ankomst og afgang fra Musikkens Hus sørger vi også for ekstra god afstand mellem vores gæster, der forud for alle arrangementer modtager en mail med denne praktiske information.


Ekstra skiltning
I hele Musikkens Hus er der opsat skilte, således du kan se, hvor mange mennesker der aktuelt er tilladt i salene samt på offentlige arealer som foyerområderne, toiletter og elevatorer. Ligeledes bliver du flere steder i huset mødt af plakater med vores retningslinjer.